
ARKITEKTTEGNET
LEJEDOMICIL
KOKKEDAL INDUSTRIPARK 101
Fra 350 op til 1630 kvm. præsentabel udlejningsejendom til kontor, showroom, outlet, klinik eller butik. Skønne lyse lokaler med mulighed for tilpasning efter behov.
EJENDOMMEN
Arkitekttegnet og særdeles præsentabel domicil lejemål på i alt 1630 kvm. fordelt i to sammenkoblede bygninger med en spændende indretning i forskudte plan.
Her er gode muligheder for selv at tilpasse lokalerne med nye lette skillevægge. Der er overalt loft til kip med et fantastisk lysindfald, der er med til at give et dejligt kontor- og arbejdsmiljø.
Lokalerne leveres nymalet og med flotte epoxybehandlede gulve, der danner en flot kontrast med de karakteristiske hvide søjler, der går igennem hele bygningen. Lokalerne er indrettet med 1225 kvm. kontor og 409 kvm. underetage med bl.a. lager, sikringsrum, IT/serverrum, toilet- og badefaciliteter samt 20 kvm. garage.
Lejemålet består af to fløje med et sammenhængende glasparti som hovedindgang. NIKE Denmark har indtil 2021 har været lejer og haft både kontor og showroom i de store lyse rum.
I begge bygninger findes separat adgang til fløjens underetage som kan anvendes i forbindelse med fx. lagervarer eller lign.
Ejendommen er opført i 1988, og er undergået omfattende modernisering i 2014 og indeholder i dag alle moderne faciliteter ifm. IT/serverrum, sikringsrum, omklædningsrum, nye toiletter og badefaciliteter mv.
Der medfølger parkeringsfaciliteter som kan udvides efter behov.








OMRÅDET
Ejendommen er beliggende i Kokkedal Industripark i Fredensborg kommune. Nærområdet er i rivende udvikling og naboerne til ejendommen er alt fra IT virksomheder, Jysk, Philipson Wine, Fog, Mercedes, Audi m.fl.
Adressen centrale beliggenhed gør den let at komme til både i bil, på cykel eller med offentlig transport.


